Henning Schellerup, en dansk fotograf og instruktør jeg aldrig havde hørt om før jeg begyndte at lave den her lille blog, og det er jeg glad for.
Jo jo vi har da Mikael Salomon, som jeg har elsket og kendt til i mange år, men Henning her er sgu lidt af et kapitel for sig. Han er i følge IMDb født i Thisted i 1928 og emigreret til USA i 1952. (han døde i 2000).
Han var primært film-fotograf, men instruerede også en del film, 17 i følge IMDb, her i blandet et par blaxploitation film i start 70’erne, de ser meget fede ud, og dem skal jeg helt sikkert have fat i.
Men grunden til at jeg fik øje på ham, var fordi jeg fik fingrene i filmen “Gigant Øglerne Angriber” fra 1977, på den er han nemlig fotograf, og så synes jeg navet klingede lidt dansk, så et klik på navnet på IMDb – hold op det er let nu om dage – fik jeg bekræftet at han var dansker. Jeg kunne så se at jeg burde have bidt mærke i ham noget før, for han er også fotograf på filmen “The Annihilators” som jeg har set og skrevet om tidligere.
Og det er som fotograf og kameramand at han virkelig er vild, for hold da op nogle film han har været med på. Han ligger ud med nogle at de lidt frækkere film i slut 60’erne start 70’erne. Så lidt blaxploitation, sci-fi og gys op gennem 70’erne.
I 80’erne er det mere action og gys han laver, og alt sammen i lav budget’s enden, jo jo “Morderisk Mareridt” er et kæmpe hit, men det er stadig en lav budget’s film. Men det er helt klart i b-films miljøet han holder til. Der kommer også lidt TV ind hist og her, han er instruktør på to religiøse Tv-film i start 90’erne, som også bliver hans to sidste film.
Han er helt klart en spændende dansk personlighed, som jeg helt sikkert vil ligge mærke til frem over – og opsøge nogle af hans film. Synd der ikke er mere info på dansk om ham, men han være nok ikke kendt nok.
- Jeg er ikke 100% sikker på det er ham der er på billedet her til højre, for han er ikke nem at finde info om, og slet ikke fotos af (også derfor der er en filmplakat som hoved fotoet på det her indlæg). Jeg har dog fundet lidt info på den tyske Wikipedia – hvorfor der ikke er noget på den danske er underligt – du kan finde det ved at klikke her.
Film jeg lige vil fremhæve
-
Silent Night, Deadly Night – Fotograf
-
Maniac Cop – kamermand
-
Morderisk Mareridt – kamermand
-
Dødsrace 2000 – kamermand
-
Konvojen Angriber – gaffer
-
The Incredible Melting Man – 2nd unit fotograf
-
Sweet Jesus, Preacherman – instruktør









