Hej& velkommen

Jeg hedder Bo, og det er mig der rumstere på disse sider. Jeg har elsket at se film, så længe jeg kan huske, men filmnørden i mig har været gemt lidt af veje de sidste mange år, faktisk så langt væk at jeg var begyndt at sælge ud af min film samling – arrgghhh!! – men inden for bare det sidste halv år (vi er nu i august 2020) er nørden virkelig vågnet op igen, og jeg har en helt ustyrlig lyst til at se film igen, og det er rigtig rart. Jeg er og bliver en action mand 🙂 – har især en svaghed for action fra 80 og 90'erne, så det vil helt sikkert være den – og Sci-Fi – genre der kommer til at dominere her på siden.

Dette er min legeplads, hvor jeg deler mit syn på diverse film. Fordi jeg synes det er sjovt ikke kun at se film, men skrive lidt om dem, og så hygger jeg mig med at lave hjemmesider, så en hver grund udnyttes til fulde. Det er kun film fra før år 2000  – altså film fra forrige årtusinde – jeg vil skrive om. Hvorfor? Jo for det er de film jeg er vokset op med, både de gode og de knap så gode af dem. Det er ikke fordi der ikke bliver lavet gode film i dag, jeg har bare en rigtig stor passion for de “gamle” film, og det er dem jeg har lyst til at dyrke.

Jeg vil også lave nogle mere specifikke indlæg på forskellige filmfolk, som jeg synes enten er seje, dygtige, oversete eller bare er sjove at have med. Jeg vil også lave en blog del, her vil jeg skrive om lidt af hvert, komme med anbefalinger, dele links til fede hjemmesider, og det er selvfølgelig alt sammen noget der har med film at gøre.

Jeg har bokset lidt med hvad jeg skulle kalde mine film indlæg, for det er ikke rigtig filmanmeldelser, det er mere en slags udvidet eller advarsel om filmen. Nogle film skriver jeg mere om end andre, og de dybe analyser vil der helt sikkert ikke være mange af, for det er jeg ikke god til. 

Jeg spoiler også nogle gange, men så vil der være denne advarsel i toppen af indlægget, 

så du ved om du skal læse videre eller ej.

Det hele er “work in progress” så jeg optimere / design justere jævnligt siden, tilføjer nye features, når jeg kommer på noget jeg synes er fedt at have med. Jeg leger lidt med ide om at lave en podcast, som tager udgangspunkt i hjemmesiden, håber den bliver til noget en dag. For – hvis jeg selv skal sige det – så er jeg bedre på tale end på skrift…. desværre, for jeg elsker at skrive om film.

Som udgangspunkt gør jeg det her for min egen skyld, og fordi jeg synes det er hyggeligt at lave. Men bliver glad hvis du også kan få lidt ud af det, og hvis du gør, så forsat god fornøjelse.

Hyg
Bo

  • Jeg er også ret aktiv på Letterboxd, du kan finde min profil lige her

Lidt om fremgangs måden i mine film indlæg.

  • Først er der selvfølgelig den danske titel på filmen – og original + eventuelt andre titler lige under.
  • “Handlingen… Kort” er en beskrivelse af hvad filmen handler om, så kort som jeg kan gøre den, lidt lige som bagsiden på de gamle film.
  • “Mit syn på sagen” her skriver jeg om de ting jeg kan lide og ikke lide ved filmen, jeg er ikke den store analytiker, så de vilde analyser af filmen vil du ikke finde her. Der vil der eventuelt også være lidt fakta omkring filmen, hvis der er noget jeg synes er interessant.
  • “Jeg så den på…” lidt om det medie jeg så filmen på.
  • “I øvrigt så” her er det mere konkrete ting i filmen så faldt mig i øjnene når jeg så filmen. Så som diverse fejl, eller andre ting der irritere mig.
  • “Sandfærdigheder” her er det regn fakta område, altså hvis der er nogle fakta jeg synes er sjovt eller vigtigt.
  • I rulleteksten finder du de vigtigste – efter min mening – af dem der er foran og bagved kameraet.
  • Så er der en trailer til filmen – eller anden form for video materiale, hvis jeg ikke kan finde en trailer.
  • De 5 stjerner, her giver jeg fra 0 til 5 stjerner i følgende kategorier. 
          1. Skuespillet = spillet, kemien, stunt o.s.v.
          2. Det visuelle udtryk = effekter, lyssætning, lokationer, kamera arbejde (f.eks vinkler og ture), color grading o.s.v.
          3. Lydsiden = lyd effekter, musikken, lyd mixet o.s.v.
          4. Opfindsomheden = manuskriptet, plot twist, dialog o.s.v.
          5. Underholdnings værdien = hvor underholdt var jeg af filmen.
  • “Kan jeg anbefale den?” lige kort om jeg kan anbefale filmen. Bare så man ikke er i tvivl, for “dårlige” film kan også anbefales nogle gange, så det er ikke altid et højt stjerne tal er nok, og nogle gange kede en film med et højt antal stjerner mig, så jeg måske ikke anbefaler den.
  • Sidst er der lidt IMDb info og link.
 

Nyeste indlæg