Jeg har altid holdt meget af French Connection, biljagten – selvfølgelig – det rå look, og så Gene Hackman's i sin bedste rolle.
Har tilgengæld ikke været den store fan af “Eksorcisten” kan godt se det er en fantastisk film, og blev også skræmt af den da jeg så den i en alt for ung alder – og derfor er den på min favorit list herunder – men gysere har aldrig rigtig været mig, så har aldrig genset den.

Så “To Live and Die in L.A.” for første gang, for ikke så forfærdeligt længe siden. Og det er en film man ikke skal snyde sig selv for, den er grum og styg, men en virkelig god film. Har lige fået fingerne i “Crusing” og “Sorcerer” har stået uset på hylden alt for længe, så det er to film jeg glæder mig til at sætte tænderne i.

Og inden for  den sidste måned har jeg set dokumentaren “Friedkin Uncut” som er en virkelig god film om mand fra mand selv. Og hørt et afsnit af podcasten “The Movies That Made Me” med ham, det kan også anbefales – faktisk skal hele podcasten have en varm anbefaling.
Det har gjort at jeg har lært manden en lille smule bedre at kende, her på det sidste. Og han var en ret unik filmmager og personlighed, jeg elsker hans bramfri måde at være på, der er ikke så meget pis, det er dejligt forfriskende.

God rejse Hr. Friedkin
– tak for nogle fantastiske film –

Nogle af mine favoritter

  • The French Connection
  • To Live and Die in L.A.
  • Eksorcisten

klik på billedet & find mere info på ImDb

“I'd rather work with tree stumps than actors.”

Tidligere artikelSingapore Sling
Næste artikelPrøvede at se Mutant Hunt